Indhold
Forleden blev en billedserie lagt online af den amerikanske rumfartsorganisation http://www.nasa.gov/externalflash/nasa_iss/index.html" TARGET="_blank">NASA som en del af ?The Blue Marble Next Generation?-projektet.
Billedserien er optaget med satellitter over 12 måneder og viser hele jordkloden, udbredelsen af sne med videre. Projektet handler om klimaforskning, men er for alle med hang til vind og vejr.
Det specielle ved billedserien er, at den fylder 120 Gigabyte og alligevel kan den opleves og zoomes i med en ganske almindelig browser på en almindelig internetforbindelse.
Bag projektet står det danske softwarefirma YaWah.com, der sidste år leverede en eRez billedserver til NASA til brug for blandt andet bekæmpelse af skovbrande, naturkatastrofer, etc.
En gruppe forskere i NASA så, at det for første gang ville være muligt at stille ekstremt store billeder til rådighed online, og derfor bad de YaWah.com om at se på muligheden for at slå firmaets hidtidige rekord i online billedhåndtering, som var på 2,6 Gigabyte.
Projektets billedserie er nu online hos NASA og kan også ses hos YaWah.com på denne adresse.
Danske YaWah.com har hjulpet NASA med projektet Blue Marble Next Generation. |
NASAs projekt er ikke nær så detaljeret som Google Earth, men til gengæld kan man over 12 måneder følge vejrudviklingen over hele kloden, hvilket gør billederne mere aktuelle. Nogle af de billeder, som brugerne kan se via Google Earth, har op til tre år på bagen.